Mørklagt i årevis: Så hård var advokatundersøgelses kritik af Danske Bank-chefer i hvidvasksag

I dag er de fremtrædende skikkelser i dansk erhvervsliv. Men for knap syv år siden fik flere af dem sønderlemmende kritik under en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler. De tidligere bankchefer fik eksempelvis påklistret domme som »uerfaren« og »hensynsløs«, og flere fik »betydelig kritik« for at bryde deres »retlige forpligtelser«. Kritikken har dog – indtil nu – været gemt af vejen for offentligheden. For da advokatfirmaet Bruun & Hjejle efter knap et års granskning bestilt af Danske Banks bestyrelse i september 2018 lagde sine konklusioner frem, var den del af undersøgelsen mørklagt. Kun bestyrelsen og daværende topchef Thomas Borgen ønskede vurderingen af deres ansvar for skandalen lagt frem i den 90 sider lange rapport, som blev delt med offentligheden efter undersøgelsen. Og ingen af dem havde brudt deres forpligtelser, mente advokaterne. Men en intern og mange gange længere version af advokatrapporten – som Berlingske er i besiddelse af og for nylig har beskrevet opsigtsvækkende nye detaljer fra – viser, at flere af Danske Banks daværende chefer fik særdeles kras kritik. Det gjaldt nuværende topchef i Jyske Bank Lars Mørch, partner i Kammeradvokaten Flemming Pristed samt CBS-lektor Henrik Ramlau-Hansen – og mange flere. Kritikken blev ikke vel modtaget; for dokumenterne viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable. »Det er meget usædvanligt,« siger professor En central del af Bruun & Hjejles opdrag fra Danske Banks bestyrelse var at vurdere, om højtstående folk havde svigtet deres betroede stilling, og i den forbindelse udarbejdede advokatfirmaet en sekstrinsskala. På skalaen var »1« lig med ingen kritik, mens »6« var den hårdest mulige grad af kritik. Ifølge Kasper Meisner Nielsen, professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS, er Danske Banks hvidvasksag »uden tvivl en af de største skandaler i dansk erhvervsliv i nyere tid«. »Derfor er det her utroligt interessant. Det er en sag, der har haft store konsekvenser for Danske Banks omdømme og troværdighed,« siger professoren, der er overrasket over advokaternes vurderinger af de højtstående chefer: »Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen. Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt,« siger Kasper Meisner Nielsen. CBS-lektor Kalle Johannes Rose har fulgt hvidvasksagen tæt og siger, at »alvorsgraden i kritikken overrasker mig ikke, men det gør fordelingen af kritikken«. »Ansvaret blev placeret hos dem, der skulle tørre op, og ikke hos dem, der åbnede vandhanen, kan man sige,« siger Kalle Johannes Rose. Jyske Bank-topchef overholdt ikke sine »retlige forpligtelser« Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial. Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken. Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatrapport i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialen fra 2007 til 2015. Den offentlige rapport fortalte dog ikke, hvordan advokaterne i Bruun & Hjejle havde fældet dom over en lang række Danske Bank-chefer. Men den interne rapport viser blandt andet, at Bruun & Hjejle gav den nuværende Jyske Bank-topchef, Lars Mørch, den næsthårdeste grad af kritik – »5« – for hans rolle i sagen. På grund af sagen stoppede Lars Mørch allerede i april 2018 i Danske Bank. Han havde været i banken knap 20 år, hvoraf han i de sidste seks år var direktionsmedlem og chef for afdelingen Business Banking, der blandt andet omfattede de baltiske filialer. Bruun & Hjejle henviste i den interne rapport netop til Mørchs ledelsesmæssige ansvar for den estiske filial og dermed for bankens såkaldte første forsvarslinje mod hvidvask i Estland. »Det er vores vurdering, at Lars Mørch på visse punkter, som skitseret ovenfor (i rapporten, red.), ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som Head of Business Banking, og at overtrædelserne af disse retlige forpligtelser var klare,« skrev Bruun & Hjejle, der dog tilføjede, at intet pegede på, at han havde handlet i »ond tro«. Konkret kritiserede Bruun & Hjejle, at Lars Mørch ifølge dem: Udviste for lidt interesse for undersøgelserne og håndteringen af advarslerne fra en whistleblower i den estiske filial i begyndelsen af 2014. Ikke fulgte tilstrækkeligt med i oprydningen i den estiske filial, efter at Danske Banks interne revision havde bekræftet en række suspekte forhold. Ikke fyrede den estiske filialdirektør, Aivar Rehe, før i 2015, hvor Rehe ragede uklar med det estiske finanstilsyn. Ifølge Bruun & Hjejles konklusioner ville Lars Mørchs handlinger under hvidvasksagen desuden »være relevante at inddrage i en vurdering af Lars Mørchs fit & proper-status«, lød det med henvisning til den nødvendige godkendelse, som Finanstilsynet skal give højtstående chefer i finansielle institutioner. Hvidvasksagen betød da også, at Finanstilsynet i 2021 ikke ville godkende Lars Mørch til jobbet som topchef i Jyske Bank. Det gjorde Finanstilsynet først to år senere, i november 2023. Efter at være blevet forelagt kritikken og gennemgangen fra Bruun & Hjejle tilbage i 2018 sendte Lars Mørchs to advokater et 25 sider langt høringssvar til advokatfirmaet. Lars Mørchs advokater henviste her til, at Business Banking ikke var hovedansvarlig for undersøgelsen af whistleblowersagen. Ansvaret lå i stedet hos Group Compliance & AML – bankens anden såkaldte forsvarslinje – hvilket Bruun & Hjejle også skrev i rapporten. Dertil kritiserede Lars Mørchs advokater i høringssvaret rapporten for dels ikke at specificere, hvilke retlige forpligtelser Lars Mørch brød hvornår, og for at beskyldningerne mod ham ikke stemte overens med de faktiske forhold, som Bruun & Hjejle selv beskrev. Lars Mørch, der ikke har ønsket at kommentere denne artikel, var dog langtfra den eneste, der fik voldsom kritik i advokatundersøgelsen. Økonomidirektør fik »betydelig kritik« Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør og direktionsmedlem i Danske Bank. Han blev derefter formand for Finanstilsynet, men måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen. I dag er han lektor ved institut for finansiering på CBS – og benyttes ofte som ekspert i medierne. Bruun & Hjejle gav under advokatundersøgelsen af hvidvasksagen Henrik Ramlau-Hansen karakteren »3« ud af skalaen fra ét til seks, hvor seks var den hårdeste grad af kritik. Det gav »anledning til betydelig kritik«, at Henrik Ramlau-Hansen på »visse punkter« brød retlige forpligtelser, skrev advokatfirmaet i den interne rapport og henviste særligt til »manglende involvering og tilsyn« med koncernens anti-hvidvask-afdeling, som Ramlau-Hansen også var ansvarlig for på direktionsniveau. Desuden mente Bruun & Hjejle, at Ramlau-Hansen udviste begrænset interesse for de problematiske kunder »på trods af store problemer med AML (antihvidvaskprocedurer, red.)«. Advokatfirmaet mente også, at Henrik Ramlau-Hansen kunne kritiseres for koncernens utilstrækkelige håndtering efter whistleblowerens advarsler i begyndelsen af 2014. I et længere høringssvar til Bruun & Hjejles rapport skrev hans advokat blandt andet, at han var uenig i vurderingen af Henrik Ramlau-Hansen, og at han ikke forstod, hvilke specifikke »retlige forpligtelser«, Ramlau-Hansen blev anklaget for at bryde. Advokaten skrev også, at Bruun & Hjejles kritikpunkter af Henrik Ramlau-Hansens rolle under sagen »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten. Henrik Ramlau-Hansen har ikke ønsket at kommentere kritikpunkterne i denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske. Intern vagthund lovede for meget Jens Peter Thomassen var fra 1998 til 2015 chef for Danske Bank-koncernens interne revision. Eller populært sagt bankens interne vagthund. Han er i dag pensioneret. Bruun & Hjejle mente, at Jens Peter Thomassen på flere punkter »ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som revisionschef, og at overtrædelserne af disse forpligtelser var klare i forhold til de revisioner af hvidvaskforhold, der blev udført i den estiske filial før 2014«. Af den grund gav advokatfirmaet chefrevisoren den næsthårdeste grad af kritik – altså »5« på skalaen fra ét til seks. Berlingske har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan Jens Peter Thomassen selv i maj 2014 gjorde daværende topchef Thomas Borgen opmærksom på, at intern revision i flere år før whistleblowerens advarsler havde svigtet i revisionen af den estiske filial. Bruun & Hjejle kritiserede ligeledes revisionschefen for ikke at sikre, »at alle kunder nævnt af whistlebloweren blev undersøgt« og for senere »uretmæssigt at bekræfte«, at alle whistleblowerens påstande var blevet undersøgt. I sit høringssvar til Bruun & Hjejle kritiserede Jens Peter Thomassen blandt andet advokatundersøgelsen og dens konklusioner. Han hævdede, at hans arbejde var udført i overensstemmelse med Danske Banks retningslinjer, Finanstilsynets bekendtgørelser og vejledninger fra Foreningen af Interne Revisorer. Jens Peter Thomassen har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Partner i Kammeradvokaten var »uerfaren« Flemming Pristed var chefjurist i Danske Bank-koncernen fra 2013 til 2018. I dag er han partner hos Kammeradvokaten, Poul Schmith. I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse fik han karakteren »2«, der således var den mildeste grad af kritik, da »1« var lig med ingen kritik. Advokatfirmaet skrev dog stadig, at Flemming Pristed skulle have »betydelig kritik« for »på visse punkter« ikke at leve op til sine retlige forpligtelser under sagen, men der var også en række »formildende omstændigheder«. Eksempelvis var han »uerfaren inden for bankverdenen«, skrev Bruun & Hjejle i den interne rapport med henvisning til hans forudgående stilling som chefjurist i it-virksomheden KMD. Ligesom Lars Mørch – og mange andre – fik Flemming Pristed også kritik for håndteringen af forløbet efter whistlebloweren i den estiske filial. »Vi finder, at Flemming Pristed kan kritiseres for ikke at have fulgt undersøgelsen til dørs på en ordentlig måde,« skrev advokatfirmaet. Chefjuristen fik også kritik for i 2014 at have taget del i den afgørende beslutning, at Danske Bank ikke behøvede at orientere Finanstilsynet om whistleblowersagen. »Det var en fejl« – mente Bruun & Hjejle. Flemming Pristed har ikke ønsket at kommentere denne artikel. 11 af 17 fik kritik I alt foretog Bruun & Hjejle i 2018 ansvarsvurderinger af 17 tidligere topfolk i Danske Bank, hvoraf 11 af dem i varierende grad fik kritik. Blandt andet blev en af de hårdeste grader af kritik – »4« – givet til Niels Thor Mikkelsen, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask. Hans efterfølger på posten, Anders Meinert Jørgensen, fik af Bruun & Hjejle karakteren »3«, altså en mildere grad af kritik. Det fremgik af deres høringssvar til rapporten, at både Niels Thor Mikkelsen og Anders Meinert Jørgensen var dybt uenige i kritikken fra Bruun & Hjejle. I dag er Niels Thor Mikkelsen pensioneret, mens Anders Meinert Jørgensen er direktør i sin egen virksomhed, Avallone, der hjælper andre virksomheder med at overholde loven. Ingen af dem har ønsket at kommentere artiklen. To øvrige Danske Bank-chefer, der besad centrale stillinger under hvidvasksagen, var svenske Mikael Ericson, der blandt andet var chef for International Banking fra 2014 til 2016, og Mads Jacobsen, der var chef for Baltic Banking fra 2008 til 2013. I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse blev de begge tildelt karakteren »5«, altså den næsthårdeste grad af kritik på skalaen ét til seks. Af Mikael Ericsons høringssvar fremgår det, at han var uenig i kritikken, og at han og hans advokat mente, at Bruun & Hjejles vurdering blev lavet i bagklogskab. Hverken Mikael Ericson eller Mads Jacobsen ønsker at kommentere artiklen, og sidstnævntes høringssvar fremgår ikke af den fortrolige rapport, Berlingske er i besiddelse af. Estisk filialdirektør »handlede hensynsløst« De lokale estiske chefer, som Bruun & Hjejle granskede, fik også markant kritik. Ivar Pae havde fra 2001 til 2011 arbejdet som økonomidirektør i den estiske filial, og fra 2013 var han på koncernniveau chef for de baltiske forretninger i Danske Bank. Han fik af Bruun & Hjejle den næsthårdeste grad af kritik, »5«. Ivar Pae skrev i sit høringssvar til Bruun & Hjejle, at han var uenig i, at han havde brudt sine retlige forpligtelser, og at han »altid har handlet i bankens bedste interesse«. I dag arbejder Ivar Pae i den estiske it-virksomhed Inbank. Han er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse. Den eneste Danske Bank-chef, Bruun & Hjejle tildelte den hårdeste grad af kritik, »6«, var den estiske filialdirektør frem til 2015, Aivar Rehe. Bruun & Hjejle mente, at overtrædelserne af Aivar Rehes »retlige forpligtelser« var »klare og vedvarende«, og at han »handlede hensynsløst og uden behørig hensyntagen til banken og samfundet som helhed«. Aivar Rehe blev i september 2019 fundet død i sin have, 56 år gammel, og ifølge politiet var der tale om selvmord. Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver i en e-mail: »Vi er alle enige om, at hvad der foregik i denne sag aldrig skulle være sket. Det er en sag, som vi både dengang og nu beklager. Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi har samarbejdet fuldt ud med myndighederne om sagen, og det var på den baggrund, at vi indgik forligene med de danske og amerikanske myndigheder i 2022.« Dertil har Bruun & Hjejles seniorpartner Ole Spiermann, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, skrevet følgende til Berlingske: »Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/moerklagt-i-aarevis-saa-haard-var-advokatundersoegelses-kritik-af